Veddelev Strands lystbådehavn er en andelshavn med ca. 110 pladser
Køb af andel
Køb og salg af andele foregår gennem VSL. En andel giver ret til en bådplads i havnen.
Fordelingen af pladser varetages af VSL. Oplysning på priser og venteliste sker ved henvendelse til VSL-formand Henrik Vahlun (se https://vsb.dk/vsl for kontaktdetaljer).
Leje af havneplads
Som et alternativ til at købe, er det muligt at leje en havneplads. Antallet af pladser til udlejning varierer fra år til år, derfor kan vi ikke garanterer kontinuitet i udlejning over flere år. Udlejning vil typisk ske for en sejlsæson ad gangen.
Udlejningspladser er fortrinsvis smalle pladser (smallere end 3 m). Prisen for en lejeplads er for tiden ca. kr. 6.500,- pr. sæson.
Derudover kræver både ejerskab og leje af plads, medlemskab af VSB (sejlklubben).
Tilmelding til venteliste for lejeplads gøres ved at oprette en profil på https://vsb.dk. På forsiden vælges “Min VSB-profil”. Her oprettes en profil (det er gratis). Når profilen er oprettet, vælges Menupunktet “kontingent”, her tilmeldes hold 1920 “Venteliste for leje af havneplads”. Det koster kr. 150,- at tilmelde sig til ventelisten.
Lejepladser tildeles normalt efter anciennitet og bådstørrelse.
Jollepladser i havnen
Veddelev råder over et antal jollepladser (vi betragter både på mindre end 16 fod og max bredde på 1,8 m som joller).
Tilmelding til venteliste for jolleplads gøres ved at oprette en profil på https://vsb.dk. På forsiden vælges “Min VSB-profil”. Her oprettes en profil (det er gratis).
Når profilen er oprettet, vælges Menupunktet “kontingent”, her tilmeldes hold 1921 “Venteliste for jolle i havn”. Det koster kr. 150,- at tilmelde sig til ventelisten.
Jollepladser tildeles normalt efter anciennitet. Dog tildeles VSB-medlemmer normalt først. Prisen for jolleplads i havnen er for tiden ca. kr. 750,- pr. sejlsæson.