Forårsklargøringen af båd

Fælleserklæring fra FLID og Dansk Sejlunion
19. marts 2020
Standerhejsning den 3. maj aflyst
11. april 2020

Forårsklargøringen af båd

I det gode vejr er det fristende at mødes og snakke, men i VSB vil vi gerne minde om, at man også på havnen skal følge myndighedernes anvisninger om IKKE at samles i større grupper (max. 10 personer) samt holde min. 2 meters afstand til andre. Dette gælder foreløbig til den 13 april.

Efter anvisninger fra Roskilde kommune er klubhuset og sejlerstuen lukket for alle arrangementer.

Der er dog adgang til toiletterne, som i øvrigt får ekstra rengøring i denne tid.

Mht. isætning af både, så har vi talt med vores vognmand, Roskilde kommune og FLID.

Forholdene ændrer sig hele tiden, men som tingene ser ud lige nu, er der ikke noget til hinder for, at vi kan sætte både i vandet som planlagt.

Men det bliver måske lidt mindre ”festligt” end det plejer og nedenstående retningslinjer skal overholdes.

  • Klubhus og sejlerstue til fortsat være lukkede og man skal undgå at samles i grupper.
  • Vi anbefaler, at personer der ikke har noget med isætningen at gøre ikke opholder sig på havnen.
  • Bådejer og hjælper skal være ved båden i god tid som sædvanlig, og kun henvende sig til vognmand og når det er deres tur.
  • Når båden er i vandet og der er betalt, gerne/helst med MobilePay, skal båden sejles på plads og man skal holde de anviste 2 meters afstand til andre.

Hvis I føler jer særlig udsat for Corona eller i det hele taget ikke er trygge ved at deltage, skal I skrive til havneudvalget, så vi sammen kan finde en anden dag til jeres båd.

Evt. kan en ekstra isætningsdag på et senere tidspunkt komme på tale, hvis behovet er der.

Med venlig hilsen

Havneudvalget.

Comments are closed.