VSB Klubmesterskab 2015 i samarbejde med Jyllinge Open 2015
Lars Damgaard og Mogens Arentoft i Larsen 28, ”H2O”, blev klubmestre i 2015.
Inden kåringen under festen lørdag aften den 19. september, var der gået en skøn sejlerdag på Roskilde Fjord, med i alt 30 både i kap- og tursejladser.
Vejrudsigten sagde 2-4ms, og 8ms i springene. Der var umiddelbart ikke udsigt til regn. Og tidligt på morgenen var vinden ganske rigtigt meget svag, men der var desværre også regn i luften.
Vejret klarede dog op, og vindtrykket blev efterhånden mere stabilt. Eftermiddagen endte med sommertemperaturer i havnen i Veddelev.
6 både var tilmeldt Jyllinge Open 2015. Heraf 3 i kapsejladsen, hvor VSB klubmesterskabet skulle afgøres:
I tursejladsen var følgende tilmeldt
Kapsejladsen blev afviklet først med 2 op/ned baner og slutteligt 1 distance bane. Timingen var sådan, at kapsejlerne på distancebanen ”flettede ind” i tursejlernes distancebane, hvilket fordoblede antallet af både i feltet. Godt timet af løbsledelsen!.
Resultaterne offentliggøres på Jyllinge Sejlklubs hjemmeside under ”Jyllinge Open”.
VSB’s vandrepokal står nu hos Lars Damgaard. ”H2O” blev også præmieret med et gavekort på 500kr til Tempo Bådudstyr.
Skolebåden ”Jimmy” blev præmieret for sin deltagelse, med 1 kapsejlerskoleelev og 2 sejlerskoleelever. Et gavekort på 500kr til Tempo Bådudstyr gik til skolebåden.
Endelig var der et gavekort til en af de øvrige VSB-besætninger der deltog i festen lørdag aften. I 2014 var det nødvendigt at trække lod. Det var det ikke i 2015 og et gavekort på 500kr til Tempo Bådustyr gik til Triple E.
Tak for en skøn dag og en god sæson!