Hjælp til højtvandssikring

Orientering om Corona, generalforsamling og nytårskur.
8. december 2021
Invitation til klubaften
23. februar 2022

Hjælp til højtvandssikring

Kære Alle

Stormen Malik har meldt sit komme natten mellem Lørdag og Søndag. Prognosen for vandstanden i Roskilde viser 1,81 m over daglig vande søndag kl. 15.00.

Derfor bedes medlemmer, der kan, møde op ved Klubhuset i morgen Lørdag kl. 11.00 til etablering af højtvandssikring af Klubhuset.

Preben og Leif vil stå klar til at dirigere arbejdet.

 

Husk i den forbindelse også bådene:

For både i vand:

  • Tjek fortøjningerne. Tovværket skal træk-aflastes enten med et ”gummikødben” eller evt. en fjedre. Tovværk, der strækkes til det yderste, går i stykker.
  • Sæt en ekstra slap fortøjning på som reserve.
  • Sæt aldrig fortøjningerne fast på broen lige frem for båden. De skal gå godt ud til siderne.
  • Tag også højde for forhøjet eller lav vandstand. Din båd skal kunne svaje lidt, uden at kunne ramme andre.

For både på land:

  • Fjern alt, som vinden kan “gribe” fat i.
  • Tjek, at båden står forsvarligt i stativet.
  • Hvis du anvender presenning, så sørg for der vælges en så tung som muligt.
  • Fastgør ikke en presenning i bådstativet. Den bliver som et sejl, og kan både løfte presenning, stativ og båd med sig. Hold den i stedet på plads med vandfyldte dunke eller andet tungt, som ikke kan skade skroget, således at skulle det ske, så flyver presenningen af i stedet for at løfte eller vælte hele båden.

Hilsen Bestyrelsen

 

Comments are closed.