Kære alle
Husk tilmelding!
Efterårets sejladser starter d. 12.august herefter følger onsdage frem til og med d.16. sept. hvor vi – såfremt COVID-19 situationen tillader det – holder fælles afslutning i Veddelev i år med gratis fadøl og pølser bl.a. for at kompensere for en reduceret sæson.
For at kunne sætte hold skal vi have de sidste tilmeldinger i hus nu!
Tilmelding
> Tilmelding for sejlere fra Roskilde Sejlklub
> Tilmelding for sejlere fra Veddelev Strand Bådelaug
Vigtigt: Husk at angive bådens navn, nummer og type i kommentarfelt
For kapsejladsbåde – husk at forny målerbrev på https://websejler.dk/
Da vi desværre stadig ikke har ny bådfører må vi, i det mindste til en start, fortsætte med den faste bane som i foråret.
Banehold, starttider og banekort udsendes umiddelbart inden d. 12.august – igen fordi vi mangler de sidste tilmeldinger.
Vel mødt
Sejlerhilsen Normann
Vores trofaste bådfører Ole ”Peace” har desværre måtte melde fra af helbredsmæssige årsager. Ole skal have STOR tak for hans indsats, vi vil savne hans kyndige og venlige assistance!
Vi mangler derfor en bådfører til efterårets sejladser. Du opfordres derfor til at prikke eventuelle kandidater til jobbet.
Jobbeskrivelse. Opgaven består i at sejle Roskilde Sejlklubs dommerbåd Livie ud på kapsejladsbanen. Dette sker sammen med kapsejladshold der på turnus hjælper med udlægning af top- og startmærker, og står for selve starter, notering af tider etc.
p.s. der vil være god mulighed for oplæring.
Løn: Masser af store smil, gode oplevelser, kammeratskab, fri smørrebrød til aftersailing m.m.