VSBs Klubhus
Det er ønsket at VSBs klubhus skal danne en attraktiv ramme omkring klublivet, herunder møder, klubarrangementer og socialt samvær for medlemmerne. Ligeledes rummer klubhuset faciliteter for gæstesejlere. Endelig er der mulighed for at medlemmerne kan leje klubhuset til private arrangementer, se Leje af Klubhus. Medlemmer og gæstesejlere får udleveret en adgangskode til klubhuset og har hermed adgang til toiletter og badefaciliteter samt Skipperstuen. Medlemmer kan desuden få udleveret en personlig nøgle til det store klublokale og tilhørende køkken af havnefogeden.
- Det store klublokale og køkken kan – når de ikke anvendes til andre formål – anvendes af medlemmer og gæstesejlere. Gæstesejlere skal være i selskab med et eller flere medlemmer.
- Klubhus/køkken må ikke forlades, så længe elkomfur, kaffemaskiner eller andre apparater, hvis brug medfører brandrisiko, anvendes.
- Medlemmer, der giver andre adgang til klubhus og køkken, påtager sig ansvaret for, at disse efterlader det lånte i god og forsvarlig stand.
- Skipperstuen, terrasse, glasgang og indgangspartier kan frit anvendes af medlemmer og gæstesejlere.
- Alle brugere af alle faciliteter har ansvaret for at disse efterlades rengjort i god stand. Det er tilladt at efterlade opvask i opvaskemaskinen, når den igangsættes inden, man forlader klublokalet, hvilket betyder, at næste bruger af lokalet har ansvaret for at tømme maskinen og sætte på plads.
- Nøgler til klubhuset udleveret til medlemmer er til personligt brug og må ikke udleveres til andre.
Eventuelle tvivlsspørgsmål samt forelægges formanden for klubhusudvalget.
For fremvisning af klubhuset i forbindelse med udlejning kontakt formanden for klubhusudvalget.
Kontakt: klubhus@vsb.dk